tirsdag den 28. december 2010

Vinter layout

jeg tog mig endelig sammen og fik scrappet dette billede af Theis via en udfordring af Netti, tak - det var lige hvad jeg behøvede! udfordringer lyder på: mål 30x30, brug firkant, cirkel og trekant samt farverne brun, blå og sølv.
mit baggrundspapir m. snefnug er af ukendt mærke, men trekanterne, som jeg har revet, er af mærket Kaiser. blomsterne har jeg haft liggende meget længe, mindst 1 år, men i den rette sammenhæng kom de til deres ret! jeg har punchet cirkler ud i brunt bølgepap. for at få farven sølv med har jeg lavet en kant rundt langs billedet og i kanten af layoutet. blomsterne er holdt i farverne brun, blå og turkis.

jeg endte faktisk med at blive ret tilfreds med resultatet :-)

onsdag den 24. november 2010

sidste nyt

Så vil jeg skrive lidt her på bloggen igen. den er på det sidste blevet forsømt noget så frygteligt. dette har dog sine årsager. Den 17/11 blev vi forældre for anden gang til en dejlig dreng på 4 kg. og 52 cm. Så idag er han lige præcis 1 uge gammel og han er bare skøn - idag er vi også blevet enige om et navn, men det må forblive hemmeligt indtil dåben, hvis nogle familiemedlemmer skulle forvilde sig herind på bloggen. Indtil da hedder han blot lillebror.
En anden grund til at bloggen er blevet nedprioriteret er også at vi få dage før fødslen flyttede hjem igen. Vi har siden august boet til leje i et lille hus nær vores eget, som har gennemgået en fuldstændig renovering + tilbygning. Og hvor er det bare blevet lækkert...ikke alene har vi fået flere kvadratmeter, men alt er også nyt....nu skal vi bare lige finde en plads til det hele. det kommer lidt efter lidt...og det allerbedste er at alle mine scrapsager flytter fra stuen og ind i kontoret hvor jeg kan have det hele stående uden at skulle rydde væk, hver gang vi skal bruge spisebordet - det glæder jeg mig til. Håber jeg får så meget styr på det at årets julekort kan blive produceret - i år bliver det simple kort, hvor mange af mine rester gerne skulle bruges.
det var alt for denne gang, ha' en god aften derude

tirsdag den 12. oktober 2010

lækker lækker blogcandy

så modtog jeg den lækre blogcandy fra Benita - og den var bestemt ligeså lækker som på billedet. ja faktisk endnu bedre for nu kunne jeg jo rigtigt studere og føle på sagerne...hmmm den er vist kun en scrapper der kan sige sådan :-) !
det begynder at krible i fingrene for at komme rigtigt igang igen. Pt. får jeg kun lavet et kort i ny og næ når jeg lige mangler et - men jeg har flere stakke billeder til at ligge - både på kameraet og printet ud, som er klar til LO' s.
vi bygger om og til og jeg glæder mig SÅ MEGET til at flytte hjem igen. bor pt. til leje i et lille hus ca. 500 m fra vores eget, så det er jo ok. der er dog ikke noget værelse til Theis, vores 3 årige dreng, så han sover i køkkenet. ( det har han det helt fint med) men det betyder jo så at spisebordet ikke er til rådighed efter kl. 20 - og det er faktisk det tidspunkt jeg plejer at scrappe på. en anden undskylding er også at jeg slet ikke har ALLE mine scrapsager med...næh de er pakket ned i flyttekasser og et jalousiskab...så er der noget at sige til at jeg venter efter at håndværkerne bliver færdige?
Ha' en rigtig god aften derude

søndag den 3. oktober 2010



http://anonym-scrapoman.blogspot.com/2010/10/vinderen-af-min-blog-candy.html?



tænk at jeg blev vinderen af denne lækre blogcandy hos Benita, og tænkt at jeg opdagede den! ja det var faktisk helt tilfældigt. jeg var på blogrundfart og ser pludselig mit navn! HVAD!!! VAR DET VIRKELIG MIG! går tilbage og læser det igen...jo det er mig. HVOR VILDT. nu bliver jeg da virkélig nødt til at gøre noget ved min blog, som ikke har det for godt.
men scrappepausen er vist ikke helt på retur endnu...det må forhåbentligt snart blive bedre.
ha' en fortsat go' aften derude og en god uge

torsdag den 8. juli 2010

scrappepausen på retur


så er min pause ved at være på retur igen - heldigvis - for jeg har savnet "scrapperiet"men simpelthen ikke haft overskud til at komme igang. jeg er jo i den dejlige situation at jeg venter vores andet barn til december, så formentlig har træthed og kvalme været årsag.
disse flaskekort er en bestillingsopgave til en kollegas, hvis datter er blevet student.
15 stk i farverne rød og hvid og ellers var det op til mig.
så er jeg ved at færdiggøre et kort til min veninde, fra gymnasiet, som skal giftes på lørdag.
billede af kortet kommer senere,
ha' en fortsat go' torsdag

fredag den 25. juni 2010

nyt LO


her er mit første LO i lang lang tid. jeg blev inspireret af en lo udfordring på scrapsisters.

tirsdag den 11. maj 2010

En ufrivillig pause

ja der har været meget stille her på bloggen i lang, lang tid og er det stadig. jeg har totalt mistet lysten til at scrappe og lave kort, men håber så inderligt at den dukker op igen.
jeg har faktisk en bestilling på vinkort/etiketter liggende som skal være færdige til juni - det virker totalt uoverskuelige lige pt. men jeg SKAL hive mig selv op til at komme igang med dem! og det svinder gevaldigt i kortkassen, som har stået på mit arbejde. (den har jeg lige nu herhjemme, da jeg synes den ser så kedelig ud)
og det er da slet ikke fordi jeg ikke har nok materialer, nej det er SLET IKKE derfor...ved bare ikke lige hvad der sker!!!
Har nogle af jer andre oplevet at have det sådan? kommentér med jeres egne oplevelser.